SPONSORERET

En smule ømhed efter træning er ikke usædvanligt. Har man øget vægten i squat, løbet længere end normalt eller prøvet en ny øvelse, kan kroppen godt reagere dagen efter. Det bliver mere interessant, når den samme smerte eller irritation dukker op igen og igen – måske hver gang løbeturen bliver længere, eller når bestemte øvelser kommer på programmet.

Her opstår et dilemma, som mange motionister kender. Skal man holde helt pause, fortsætte som normalt eller bare vælge en anden øvelse i nogle uger? Der findes ikke ét svar, der passer til alle problemer, og netop derfor kan det være en dårlig strategi enten at ignorere symptomerne konsekvent eller automatisk stoppe al aktivitet.

Det mere brugbare spørgsmål er ofte, hvilken belastning kroppen reagerer på, og hvordan træningen kan tilpasses, mens årsagen bliver undersøgt.

En irritation i træningen bør vurderes i sin sammenhæng

Træningsrelaterede gener opstår ikke nødvendigvis, fordi én bestemt øvelse er “forkert”. Belastning hænger sammen med mange ting: hvor ofte man træner, hvor hurtigt volumen eller intensitet er blevet øget, hvilke andre aktiviteter man dyrker, og hvor meget restitution der er mellem træningspassene.

En løber kan eksempelvis opleve knægener efter pludseligt at have øget sin ugentlige distance markant. En styrketrænende kan mærke skulderen efter flere uger med meget presstræning. Det betyder ikke automatisk, at løb eller bænkpres skal fjernes permanent. Det kan i stedet være relevant at undersøge, hvad der har ændret sig omkring det tidspunkt, hvor symptomerne begyndte.

Det er nyttigt at kunne beskrive problemet konkret. Kommer smerten under træningen eller bagefter? Bliver den værre fra sæt til sæt? Er den til stede i dagligdagen? Forsvinder den, når træningsmængden reduceres? Og kommer den straks tilbage, når belastningen igen øges?

Sådanne oplysninger kan give et bedre billede end alene at beskrive smerten som “ondt i skulderen” eller “dårligt knæ”.

En kiropraktor kan inddrage både undersøgelse og træning

Når generne bliver ved med at vende tilbage eller begynder at begrænse træningen, kan en faglig vurdering være relevant. Hos Kiropraktik360 arbejdes der blandt andet med problemer fra ryg, nakke, skuldre, hofter, knæ og andre dele af bevægeapparatet samt idrætsskader.

Vil man se nærmere på klinikkens behandlinger og muligheder, kan man læse mere på kiro360.dk. Klinikken tilbyder blandt andet kiropraktik, øvelser og træning samt ultralyd og digital røntgen, når den konkrete vurdering giver anledning til det.

Det interessante for den træningsaktive er, at et behandlingsforløb ikke nødvendigvis behøver bestå af passiv behandling alene. Øvelser, rådgivning om aktivitet og gradvis belastning kan være relevante dele af arbejdet med problemer i muskler og led.

En undersøgelse kan samtidig bruges til at vurdere, om symptomerne passer med et almindeligt problem i bevægeapparatet, eller om der er grund til yderligere udredning. Det er vigtigt, fordi en motionist ikke selv skal være sin egen diagnostiker ud fra videoer, opslag på sociale medier eller erfaringen fra en træningsmakker med “præcis samme skade”.

Smerter kan ligne hinanden uden at have samme årsag.

Justér træningen i stedet for automatisk at sætte alt på pause

En skade eller irritation behøver ikke altid betyde, at hele træningsprogrammet ryger i skuffen. I mange situationer kan det være muligt at justere den aktivitet, der provokerer problemet, mens andre dele af træningen fortsætter på et passende niveau.

Det kan eksempelvis betyde at reducere belastningen, forkorte bevægeudslaget midlertidigt, vælge en anden øvelse eller ændre træningsmængden. For en løber kan det være relevant at justere distance eller tempo, mens en styrketrænende måske kan fortsætte med andre øvelser, som ikke fremkalder de samme gener.

Den konkrete løsning bør naturligvis afhænge af problemet. Men for mange motionister er det mentalt lettere at arbejde med en tilpasset træningsplan end at få besked på blot at “holde helt pause” uden nogen idé om, hvad næste skridt er.

Det kan være nyttigt at holde øje med nogle enkle ting undervejs:

• hvilke bevægelser der udløser generne
• hvor hård belastningen er, når problemet opstår
• hvordan kroppen reagerer timerne og dagen efter træningen
• om symptomerne ændrer sig, når volumen reduceres
• hvilke aktiviteter der fortsat kan udføres uden væsentlige problemer.

De observationer kan gøre det lettere at styre belastningen og senere øge den gradvist igen.

Samtidig bør ønsket om hurtigt at vende tilbage ikke få overtaget. Hvis kroppen reagerer markant dårligere, hver gang man prøver at springe flere trin over, er det sjældent et tegn på, at man bare skal presse hårdere. Progression fungerer bedst, når den kan tåles over tid.

For de fleste træningsaktive er målet heller ikke blot at være smertefri, mens de sidder stille. Det er at kunne komme tilbage til den aktivitet, de gerne vil udføre – hvad enten det er styrketræning, løb, cykling eller en anden sport.

Derfor giver det mening at se træningen som en del af løsningen, når det er fagligt relevant, frem for som noget der nødvendigvis skal undgås. Den samme træning, der tidligere provokerede problemet, kan måske senere genindføres i en form og mængde, kroppen igen kan håndtere.

Når tilbagevendende gener bliver undersøgt, og belastningen justeres mere systematisk, bliver næste træningspas mindre et eksperiment med, om smerten dukker op igen. Det bliver i stedet et skridt i retning af at kunne træne stabilt og med større forståelse for, hvad kroppen reagerer på.